| |
Tysk Graziellabrochüre 1965
Følgende er oversat fra tysk. Bemærk at der vil forekomme forskelle mellem brochüreteksten og de Graziella'er man møder i dag i Danmark. Se den originale tyske brochüre.
|
Beskrivelse
Allerede i 1955 gik vi over til at forarbejde campingvogne af glasfiber fordi dette materiale har flere gode egenskaber, som man ikke finder i andre materialer. De vigtigste egenskaber for glasfiber er:
| Lav specifik vægt |
God lyddæmpning |
Sejt materiale |
| Høj mekanisk styrke |
Korrosionsbestandig |
Bestandig over for kulde og varme |
| Lav termisk ledningsevne (god isolator) |
Vejrbestandighed |
Hygieinisk overflade |
| Gode forarbejdningsmuligheder |
|
|
På baggrund af vores efterhånden lange erfaring i bygning af glasfibercampingvogne har vi omstillet vores produktion i juli 1964. Fremstillingen sker i dag efter helt nye og rationelle forarbejdningsmetoder således at vi har kunne hæve produktionen så meget, at vi i dag er den største fremstiller af glasfibercampingvogne.
Den seneste "Graziella 300" bliver der stadig fremstillet og solgt flere af.
Hvad gør netop denne campingvogn så anbefalelsesværdig ?
Karosseriet er fremstillet i "monolytisk" glasfiberforstærket polyester; en såkaldte sandwichkonstruktion, opbygget af en dobbeltskal. Mellemrummet på 20 mm mellem skallerne er injiceret med polyurethanskum hvilket giver en særdeles god vedhæftning mellem skallerne og en overlegen isolering i forhold til gængse campingvogne.
Selve kabinen ligger på et chassis bestående af presset plade, firkantrør samt den progressivt virkende gummitorsionsaksel, system Niedhart, med hydrauliske støddæmpere.
Disse konstruktionsdetaljer giver maximal styrke med minimal egenvægt. "Graziella 300" vejer derfor kun 280 kg - og dette med en karosserilængde på ca. 3 m. - uden at det er gået ud over levetiden. På grund af den ekstrem lave vægt, det lave tyngdepunkt, den ideelle vægtfordeling samt det særdeles strømlinjeformede karosseri, er "Graziella 300" velegnet til at blive trukket at mindre biler.
Udstyret indendørs er særdeles praktisk og perfekt til campingbrug. Der er rigelig med skabsplads og stuverum. Vaskefade er tilgængelig øverst i klædeskabet. To plasticskuffer findes i venstre sengemagasin. Alt møblement er i nøddetræ overtrukket med klar plast. Vandforsyningen udgøres af en 10 l. beholder og en fodpumpe i slagfast plast. Vasken med plads til afdrypning af opvask består også af glasfiber. Kogeapparatet med to blus er monteret på klappen til vasken. Når køkkenet ikke benyttes bliver kogeapparatet klappet ned i vasken. Hynderne består af 125 mm polyetherskum og er betrukket med slidstærkt stof.
Gulvventilen (anvendes tillige til "nuldremands-skakt") har størrelsen 320 x 135 mm. Teltdugen ved taget kan byttes på få minutter. Vinduerne fastholdes automatisk i enhver position og kan desuden fastholdes i en låst ventilationsposition, så de ikke kan åbnes ude fra. (et vindue opfylder kun sit formål når det også kan åbnes). Vinduerne er rammeløse for at undgå kuldebroer af metal.
Tekniske data
| Chassis |
Vedligeholdelsesfri bundramme af presset stålplade og firkantrør. |
| Hjulophæng og affjedring |
Uafhængig affjedring med fremadrettede svingarme. Progressivt virkende gummitorsionsaksel (system Neidhart) med hydrauliske teleskopdæmpere. |
| Isolation |
20 mm Polyurethan. |
| Udluftning |
Tag, 4 vinduer, Gulvventil. |
| Vandsystem |
10 l. beholder og fodpumpe. |
| El-anlæg |
6 V eller 12 V. Udvendig nettilslutning type StVZO. Én 230 V stikdåse på skab. To indv. lamper. En forteltlampe udv. på karosseri. |
| Hynder |
125 mm poletherskum med slidstærkt stof. |
| Kogeapparat |
.... med 2 blus. (gasflaske i gaskasse på trækstang) |
| Standardudrustning |
Skinne for fortelt. Skinne for montage af bord udv. på vogn. |
Mål og vægt
| Karosserilængde |
2980 mm. |
Totallængde |
3675 mm. |
| Karosseribredde |
1760 mm. |
Højde med taget lukket |
1980 mm. |
| Ståhøjde |
1880 mm. |
Dækstørrelse |
4.50 x 8" |
| Egenvægt |
ca. 280 kg |
Totalvægt |
400 kg |
| Antal vinduer |
4 |
Antal senge |
3 |
| Mål på senge |
185 x 70 cm. |
.... eller liggeflade |
185 x 170 cm |
Der tages forbehold for ændringer i konstruktion og udstyr.
|
Opdateret d. 7.10.2011
|
|